Gratis levering på ordrer over 599 DKK

Frederik Bagger Historie

Hvor det hele startede

Mere end 30 års designhistorie, hvor den nye generation går sin egen vej

Min vision

Da jeg startede Frederik Bagger, ønskede jeg at markere mig i designindustrien. Der var et behov for et frisk pust af inspiration, noget der udfordrede og ikke mindst var anderledes, der samtidig turde udfordre perfektionen der herskede. Det er ud fra disse grundværdier at Frederik Bagger universet er blevet skabt.


I 2014 fremviste jeg to af mine første designs online. To uger efter havde jeg modtaget over 300 forudbestillinger. Dette blev til begyndelsen på Frederik Bagger. Relativ kort tid efter deltog jeg på en messe og derfra begyndte det for alvor at tage fart. I februar 2015, blev de første produkter Crispy Highball og Crispy Lowball lanceret i butikkerne. I dag er de stadig nogle af vores bedst solgte produkter. De har en speciel plads i mit hjerte, da de var starten på hele Crispy serien.


Tanken bag mine produkter har hele tiden været at de skulle kunne bruges i hverdagen og ikke kun til specielle og højtidelige anledninger, så derfor har vi brugt utallige timer på at gøre produkterne så slidstærke som overhovedet muligt. Det har resulteret i at glassene kan kommes i opvaskemaskinen, og samtidig skal du ikke bekymre dig om glaspest, da vi giver 10 års glaspestgaranti. Udover dette kan vores glas tåle temperaturer fra -25 grader og helt op til + 180 grader. Det betyder at du kan drikke varme såvel som kolde væsker af dine Frederik Bagger-glas.

SE HISTORIEN BAG ADDA-KOLLEKTIONEN

Timeline

1972

ERIK BAGGER GULDSMED I GEORG JENSEN

Uddannet som guldsmed, og senere ansat hos Georg Jensen, hvor min far arbejdede i 15 år.

1987

ERIK BAGGER GÅR SELVSTÆNDIG

I 1987 går min far selvstændig.

MOMA

Siden sidst i 80’erne har min far leveret designs til både MoMas butik og restauranter.

1988

JEG BLIVER FØDT

1990

LIKE FATHER LIKE SON

Allerede fra 2-årsalderen introducerer min far mig til design, hvor jeg ofte sidder på hans skød og tegner med.

1993

GRAND CRU SERIEN

I 1993 begynder et dynamisk og succesfuldt designsamarbejde med Rosendahl, som starter med den ikoniske Grand Cru Serie, som i 90’erne og starten af 00'erne dominerer markedet og som i dag er at finde i de fleste danske hjem.

1998

LOUISIANA - MUSEUM OF MODERN ART

I 1998 bliver min far kontaktet af museumsdirektør Knud W. Jensen. Opgaven lyder på lamper, som skal laves i forbindelse med kunstmuseet Louisianas 40 års jubilæum. Erik udvikler i samarbejde med DONG en cylinderformet gaslampe, der bliver den nye belysning i museumsparken. Det bliver til i alt 18 lamper til at pryde museumsparken.

2003

STIFTER

I 2003 er min far medstifter af selskabet – eb erik bagger A/S. Ambitionerne er store.

KØBENHAVNS OPERAHUS

I 2003 designer min far vinglasserien og diverse service til restauranten i Københavns Opera, hvor inspirationen fra bølgerne i kanalen, tydeligt kommer til udtryk i formgivningen.

2004

DET KONGELIGE TEATER

I 2004 vælger Det kongelige Teater, Erik Baggers vinglasserie og diverse service til restauranten.

2005

SKUESPILHUSET

I 2005 bliver en række af min fars designs som blandt andet vinglas og service valgt til Skuespihuset.

2013

DEN LILLE HAVFRUE

I 2013 designer min far et skilt i anledningen af Den Lille Havfrues 100-års fødselsdag. Det fortæller historien om Den Lille Havfrue, Danmarks største turistattraktion.

2014

JEG GÅR EGNE VEJE

I 2014 vælger jeg at gå egne veje efter en jordomrejse. På rejsen fik jeg ideen til at skabe konceptet bag Frederik Bagger i dag.

ADDA KOLLEKTIONEN

VINGLAS